Chatrin Sjøstrøm

Chatrin Bang Sjøstrøm: HR og forandringsprocesser

Resumé: Stærke resultater i HR og forandringsprocesser kendetegner Chatrin Bang Sjøstrøm, HR-direktør i Canon Danmark. Hun har med stor succes været involveret i og varetaget en krævende rolle i forbindelse med fusionering af en hollandsk printvirksomhed med Canon Danmark. For opdeling af flyselskabet SAS i tre nationale afdelinger i Norden og for overflytning af produktionsafdelinger i Danmark til udlandet for kemivirksomheden Sika. Hun formår at skabe resultater for virksomheden og samtidig sikre, at medarbejderne kommer godt ud af forandringsprocesserne. Bestyrelsesporteføljen, der bl.a. tæller Canons bestyrelse, ønsker Chatrin Bang Sjøstrøm at udvide med virksomheder, der sætter positive aftryk inden for miljø, klima og global ansvarlighed.

Respekteret for sine beslutninger
”Det giver respekt at træffe tunge beslutninger, som til tider kan være upopulære på den korte bange, men som på langsigt skaber resultater og bedre arbejdstrivsel. Som leder gennem 25 år i virksomheder som Canon og SAS, der er udfordret på grund af markedsvilkår og uventede hændelser som terrorangrebet 9.11 og SARS, kan jeg bidrage til effektiv omstilling og HR-processer, der sikrer resultater og får medarbejderne med i processen.”

Det fortæller Chatrin Bang Sjøstrøm, der er klar til flere bestyrelsesposter med mål om at bidrage positivt til miljø, klima og global ansvarlighed.

Hun er bestyrelsesformand for Bang Fonden, der udlodder midler til velgørende formål og i bestyrelse for Holdingselskabet Stentor. Begge steder har hun været med til at sikre et bedre investeringsudbytte. Hun er desuden i bestyrelsen for Allestrupgård Skov, der beskæftiger sig med skovbrug- og drift, og i Canons bestyrelse, hvor hun bl.a. har bidraget med en ny strategi om flere partnerforhandlere. Det har betydet, at Canon dækker markedet bedre og har større synlighed.

Forandringsprocesser med gode resultater for virksomhed og medarbejdere
Chatrin Bang Sjøstrøm kom til Canon Danmark med en etårs kontrakt for at gennemføre fusionering med den hollandske printervirksomhed Océ på HR-siden. De stærke resultater sikrede hende stillingen som HR-direktør. Forinden havde hun som Nordic HR-direktør i kemivirksomheden Sika bl.a. stået for nedlukning af produktion i Danmark for at flytte den til Schweiz og Tyskland. Under nedlukningsprocessen fik hun højnet produktiviteten og nedsat sygefraværet. Samarbejde med tillidsmænd, jobcentre og Novo Nordisk i Hillerød betød, at 80-90 procent af Sikas medarbejderne blev tilbudt andet arbejde.

Som skandinavisk HR-direktør i SAS var Chatrin Bang Sjøstrøm som del af den øverste HR-ledelse med til at dele selskabet op i en dansk, svensk og norsk afdeling.

”Det var en omfattede proces, som vi havde stor succes med gennem involvering af faglige organisationer og medarbejdere, implementering af 18 HR-processer, struktur med hård tidsplan og en transparent køreplan. Det var vigtigt for mig at skabe gode resultater for virksomheden samtidig med, at jeg sikrede, at medarbejderne kom godt ud på den anden side af forandringsprocesserne,” siger Chatrin Bang Sjøstrøm.

LinkedInprofil

Bestyrelses-cv

KIB formidler vederlagsfrit kontakt til Chatrin Bang Sjøstrøm som bestyrelseskandidat.

Luk menu