IMG_5712_I (002)

Julie Klinge Johansen: Resultater i tech

Resumé: Julie Klinge Johansen, Vice President, Global Digital and Commercial Excellence i GN Audio har med sin ingeniøruddannelse og interesse for teknologi skabt resultater i techbranchen. I GN Audio har hun bidraget til mere end en fordobling af virksomhedens børsværdi gennem produktstrategi, digitalisering, organisation og commercial excellence. Som konsulent i McKinsey & Co. har hun arbejdet globalt med store telecom-virksomheder og bl.a. været bosat i Bahrain og Dubai. Hun er via KIB i advisory boardet for den digitale virksomhed 2030 Builders, der med gamification hjælper virksomheder til at implementere verdensmålene. Nu vil hun udvide sin bestyrelsesportefølje inden for teknologi.

Mod til nye forretningsstrategier
”Min opskrift på gode resultater er en grundig forståelse af produktet, viden om både de operationelle og kommercielle dele af virksomheden og mod til at implementere nye forretningsstrategier og effektive digitale løsninger som udnytter nutidens muligheder” fortæller Julie Klinge Johansen.

I GN Audio har hun bidraget til at vende en aldrende del af forretningen til en global succes. Det skete gennem en organisationsændring med fokus på detailsalg, indsamling af data og lancering af produktet Jabra Elite Sport – et af verdens første true wireless headsets. Det bragte GN Audio (Jabra) på banen som en af verdens førende producenter, kun slået af Apple.

International organisationsændring
Inden Julie Klinge Johansen blev del af det globale ledelsesteam i GN Audio, var hun konsulent i McKinsey & Co., hvor hun bl.a. var med til at centralisere en indkøbsorganisation i Dubai for en telekomoperatør med aktiviteter i Mellemøsten og Afrika.

”Jeg var udstationeret seks måneder i Dubai for at etablere de nødvendige forbindelser, ændre den decentrale organisationsstruktur til en central struktur og etablere ambassadører blandt medarbejdere i Mellemøsten og Afrika. Det lykkedes ved at opbygge de fornødne kompetencer, give medarbejderne andel i projektets resultater og skabe stolthed over at være en del af teamet,” fortæller hun.

Teknologi kan gøre en forskel
Julie Klinge Johansen er via KIB i advisory board for den digitale virksomhed 2030 Builders, der med gamification hjælper virksomheder med at implementere verdensmålene.

”De har et produkt med mening og udnytter teknologi til at gøre en forskel for virksomheder og ultimativt for verden. Det tror jeg grundlæggende på har potentiale.”

LinkedInprofil

Bestyrelses-cv

KIB formidler vederlagsfrit kontakt til Julie Klinge Johansen som bestyrelseskandidat.

Luk menu