Designit-direktør, Kjersti Lund

Det danske designbureau DESIGNIT vokser markant i deres regnskab og komme ri den globale top-tre over største designbureauer. 

De laver industrielt design for virksomheder som Coca Cola, Google og BMW samt mange flere.

================

BØRSEN

Kjersti Lund: International strategi på ret kurs

Resumé: Kjersti Lund lærte sin udholdenhed og sit mod at kende på en toårig jordomsejling. Siden er hun blevet European Managing Director i Designits topledelse. Hun har medvirket til salg af designvirksomheden til den indiske techgigant Wipro Limited, som har medført ekspansion til 550 designere og 18 kontorer over hele verden. Kjersti Lund er i bestyrelse for virksomhederne The Index Project, Belong Agency og Designit og for den private organisationen Kvinder I Bestyrelser Danmark. Hun ser frem til at tilføre værdi i flere bestyrelser.

Inspirerende at bidrage på bestyrelsesniveau
“Sammen med mine kollegaer har vi været på en enormt spændende vækstrejse i Designit. Jeg mærker en stigende interesse for min tilstedeværelse i andre virksomheders bestyrelser – ud over de bestyrelsesposter, jeg allerede har. Det er inspirerende at sidde med og støbe kuglerne, når man er vant til at skulle fyre dem af,” fortæller Kjersti Lund.

Stærk på international transformation
Hun blev ansat i Designit til at eksekvere salg af virksomheden til den indiske multinationale koncern Wipro Limited med 165.000 ansatte og en omsætning på over 55 mia. DKK. Det betød vækst. Siden er Designit ekspanderet fra ni kontorer til 18 kontorer i Europa, Nord- og Sydamerika, Australien og Japan. Antallet af medarbejdere er øget fra 280 til 550. Kjersti Lund var central i transformationen. Nu er hun ansvarlig for at drive Designits strategiske retning globalt og for resultaterne i Designit Europe.

Global og mangfoldig ledelse
I en global virksomhed skal der ledelsesmæssigt tages højde for, at virksomheden opererer i ti forskellige tidszoner, taler 26 forskellige sprog og omfatter 44 nationaliteter.

”Det er en vigtig del af vores kultur, at vi er et mangfoldigt sted – hvor vi elsker at samarbejde på kryds og tværs. Vi har ingen manual for, hvordan vi gør. Det findes der sjældent regler for. Ved at samarbejde på tværs af kontorer, på globale udfordringer og problemer, som alle kan se en mening i at få løst, rammer vi tidsånden om at skabe en bedre verden,” siger Kjersti Lund.

Hun var den første kvinde i den globale ledelse i Designit. Sammen med sine to mandlige lederkollegaer i Madrid og New York har hun sat fokus på rekruttering af kvindelige ledere. I dag udgør kvinder 30 procent af ledergruppen og 50 procent af alle medarbejdere.

Jordomsejling – bedste personlige udvikling
Udholdenhed og mod blev styrket da Kjersti Lund var på en toårig jordomsejling. Hun var søsyg under hele sejlturen, der bragte hende til 20 forskellige lande i og omkring Atlanterhavet.

”Sejladsen har givet mig en enorm god ballast og sat mig i stand til at møde udfordringer på en helt anden måde i dag, end jeg kunne, inden vi sejlede ud. Det er den bedste personlige udvikling, jeg har gjort for mig selv.”

LinkedInprofil

KIB formidler vederlagsfrit kontakt til Kjersti Lund som bestyrelseskandidat.

Luk menu