Susanne Andersen Fitch

Susanne Andersen Fitch: Skarp på amerikansk marked

Resumé: Med mere end 20 års erfaring er Susanne Andersen Fitch, VP, MC2 Therapeutics og tidligere Director, i Global Medical Affairs og Global Stakeholder Engagement, Zealand Pharma, stærk i medicinalindustrien og medicinsk udstyr. Tidligere, hos Novo Nordisk har hun gennemført succesfuld lancering af diabetesbehandlingsprodukter i Europa, USA og Japan. Hun har mere end 15 års erfaring med produktudvikling og lancering af produkter på det amerikanske marked. Nu ser hun frem til at træde ind i bestyrelser for startups, små biotech eller digitale virksomheder, der vil ind på det amerikanske eller europæiske marked.

Strategisk indsigt i amerikansk og europæisk marked
”Jeg har dyb strategisk indsigt i, hvordan både danske og amerikanske virksomheder fungerer, og hvordan de tackler det amerikanske marked. Og også en stærk erfaring med det europæiske. Det kan jeg bidrage med i bestyrelser for virksomheder, der ønsker at ekspandere specielt i USA. Jeg er skarp på, hvordan firmaer bedst brander sig og sine produkter,” fortæller Susanne Andersen Fitch.

I Zealand Pharma har hun det daglige ansvar for den globale videnskabelige kommunikation til eksterne kunder som forskere, læger, sygeplejersker, professionele organisationer samt patientforeninger og andre interessegrupper. Susanne var med til opkøbet af den amerikanske virksomhed Valeritas, der producerer medicinsk udstyr samt i integrationen af den nye amerikanske organisation. Under opkøbet var Susanne’s rolle at tjekke, at den kommercielle struktur, specielt salg og marketing, i Valeritas var de 23 mio. dollars værd, som Zealand Pharma bød på.

Stærk på branding og kreativitet
Susanne Andersen Fitch har desuden arbejdet med store amerikanske digitale og videnskabelige reklamebureauer. Dette skyldtes, at hun ønskede at styrke sine kompetencer indenfor branding, digitale kundeløsninger samt storytelling. Det blev til et par år som partner i et brand bureau, JRDG Brand Design og senere Group VP i Publicis Gruppen med bl.a ansvar for verdens største pharma brand Humira.

”Jeg ønskede at intensivere min kreative tilgang til storytelling, branding, og hvordan en virksomhed eller et produkt bedst får sit budskab ud til kunderne. Den del er en meget reguleret process i medicinal branchen i forhold til klassiske forbrugsgoder eller andre kommercielle produkter. Det er brugbart at kunne tænke anderledes og bidrage med kreative input i en tidlig udviklingsproces,” siger Susanne Andersen Fitch, som også sad med i flere år i dommerpanelet for bedste marketing kampagner i New Jersey Advertising Club.

Inspirerer til at tænke ud af boksen
Hun har været i advisory board for den digitale vækstvirksomhed hoodHeroes, der matcher bæredygtige udbud og efterspørgsel, og seks år i bestyrelse for en nonprofit organisation for børn og unge med mentale sygdomme i USA.

“I hoodHeroes har jeg særligt bidraget med min evne til at få folk til at tænke ud af boksen og med min viden om det amerikanske marked, da virksomheden ønsker at træde ind på det marked. Desuden brænder jeg meget for at styrke børn og unge menneskers selvværd. Det har derfor været givende som bestyrelsesmedlem at være med til at styrke en nonprofit amerikansk organisation gennem udvikling af diverse kampagne arbejde, indlæringsmaterialer til skoler og nye digitale kommunikationsplatforme – som redskaber for at fremme forståelsen og sætte fokus på børn og unge med psykiske og sociale udfordringer”.

LinkedInprofil

KIB formidler vederlagsfrit kontakt til Susanne Andersen Fitch som bestyrelseskandidat.

Luk menu